Der er to hovedvarianter af tandhjulspumper - udvendig fortandet tandhjulspumper, der har to ens tandhjul, og indvendig fortandede tandhjulspumper, der har et eksternt og et internt tandhjul.
Tandhjulspumper anvendes primært i den kemiske industri, petrokemiske industri, farve- og lak, samt i den generelle industri.
AxFlow forhandler udvendig fortandede tandhjulspumper fra Maag, indvendig fortandede tandhjulspumper fra Viking og magnetkoblede tandhjulspumper fra Micropump.
Maag udvendig fortandede tandhjulspumper er af høj kvalitet og egner sig specielt til applikationer med højt tryk, høj viskositet og/eller høj temperatur og hvor pålidelighed og præcision er påkrævet. Maag pumperne fremstilles i rustfrit stål, støbejern og støbestål.
Viking Pump opfandt i 1911 den indvendig fortandede tandhjulspumpe. Pumpen har to roterende tandhjul som glider fra hinanden på sugesiden og skaber et undertryk som ved hjælp af det atmosfæriske tryk presser væske ind i pumpehuset. Åbningen mellem tænderne i tandhjulene transporterer væsken på begge sider af halvmånen til udløbssiden og væsken presses ud af pumpehuset når tandhjulene glider sammen igen. Vikings indvendig fortandede tandhjulspumper har en ydre rotor som driver det indvendige tandhjul kaldet ”Idler” .Viking anvendes indenfor den kemiske industri, maling- og lakindustrien, olieindustrien osv.
Micropump er verdens førende producent af små, præcise magnetdrevne tandhjulspumper, der kan levere nøjagtigt, lækagefrit og pulsationsfrit flow til laboratorier, industrielle og OEM applikationer.